Rasmus

ADHD

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder                      
                                                                                                                                                          Fang mig :)

Rasmus blev skrevet op til Børnekliniken i KBH.
Det var helt klart han havde problemer.
I børnehaven var der blevet ansat en rigrig dejlig dame ved navn Dorthe. Hun skulle være en del omkring Rasmus og støtte ham.
Rasmus havde problemer med at forstå beskeder samt gik med den første og bedste voksne han kunne finde. Fuldstændig ukritisk tog han vildt fremmede i hånden og gik med dem hen til det han ville udforske.
Vi har en gang oplevet at han i et storcenter ville se tv og da vi ikke gad mere gik vi. Her fandt Rasmus så bare en ung fyr på omkring de 15 til 16 år og trak af med ham. Vi grinede over det men senere forstod vi alvoren bagved handlingen.

Rasmus kom på Børnekliniken efter ca 12 måneders ventetid. Julie var et par måneder gammel. Jeg kørte selv derind i en ok bil som desværre havde den skavank at den ikke kunne klare at motoren blev var. Nu var det sommer og i KBH i lange køer og venten i morgentrafikken...Puha...
Når den begyndte at skabe sig måtte jeg tænde for blæseren, fuld styrke og varme, så klarede bilen sig men vi andre var ved at smelte.
Julie klarede det bare så flot. Det meste af tiden sov hun.
Jeg kan huske når vi kørte forbi Palads bio, så mente Rasmus at det var Pippi Langstrømpes hus med alle de farver....hehe...

Rasmus skulle vidre til et børnepsykiatist ambulatorie hvor han skulle have en nærmere udredning.
Der skulle gå ca. 11 måneder før vi kunne komme til. Da den var overstået stod det klart at han havde ADHD.
Vi var glade for at det ikke var os der var gal på den men samtidig var vi triste over det at skulle erkende vores søn ikke var normal..Hvad det så end er...
Vi fik en dag en samtale med en læge angående ritalin. Han tilbød os den mulighed at vi kunne afprøve det på rasmus og se om det havde en gavnlig effekt.
Vores første reaktion var blank nej. Ikke om han skulle have kemikalier i sig. Så fik vi bivirkningerne at vide og da der var 3 målbare bivirkninger gik vi hjem og tænkte lidt over det.
Vi besluttede at prøve det og jeg skal love for at det hjalp. Vi fik så og sige en ny dreng. Nu kunne han se os i øjene når vi snakkede sammen og han forstod hvad der blev sagt samt kunne gå mere roligt.

I dag er han på noget andet der virker i 24 timer. Alle kan mærke den forskel der er fra før og til nu.