Rasmus



                                            Hjertet                    



Da den dag kom var det rigtigt, der var en mislyd ved hjertet.
Vi endte ved Rigshospitalet til en samtale samt en scanning.
Her fik vi den brutale besked på at hans hjerteklap var forsnævret og hvis der ikke blev gjort noget ved det, ville han nok blive 15 - 17 år og dø.
Det var en hård besked at få og jeg tudede resten af dagen.

Da de kom ind i hjertet ved den følgende ballonudvidelse, viste det sig ikke at være så slemt.
Rasmus fik 3 år med denne da det begyndte at blive for utæt igen.
Vi prøvede endnu engang at få en ballonudvidelse, men da den ikke gav det ønsket resultat og min biologiske far døede af slidte hjerteklapper, fik vi indstillingen til en operation.
De var så søde derinde og hjalp meget.

Vi kom derind dagen før og fik en stue på Zebra værelset.  
Som forældre var vi meget nervøse og det blev ikke spor bedre da der kom en læge og skulle oplyse os om alle de forskellige risici der var før under og efter operationen. Endnu en hyletur stod for skud.

Da dagen oprandt var vi blevet oplyst at han skulle ned kl 9 og selv operationen skulle tage 6 til 7 timer. Hvis den tog over 8 var det et skidt tegn.
Rasmus havde fået trylleplaster på begge hænder, der er bedøvende creme på så de kan stikke målen i ham uden smerte.
Han fik noget afslappende som mere eller mindre gjore han småfuld.
Stille og roligt blev hans seng kørt afsted og vi trissede med.
Rasmus kom ind og ligge på briksen hvor vi lige nussede ham lidt. Så sagde lægen at vi skulle sige godnat til ham da han ville sprøjte bedøvelsen ind og Rasmus ville sove i løbet af 3 sekunder. det var meget mærkeligt at se hvordan han forsvandt. Nu var det ikke mere kontakt til ham. Vi vendte rundt for at gå ud da en sagde at de nok skulle passe på ham. Tænk hvis det var sidste gang vi havde se ham i live?
Det var næsten ikke til at holde ud.
Vi tog ned i cafeen for at fordrive tiden men tankerne kredsede aligevel. Så tog vi et smut i byen, havde lagt telefonnummer hvis noget skete. heller ikke det hjalp.
Til slut tog vi op i fællesrummet i afsnittet for hjertebørn.
Her sad vi til kl 13 da kiruen pludselig kom ind af døren...Hmm..var det godt eller skidt??

De var færdige og de havde lavet en lille lapning af hjerteklappen så den kunne fungere igen.
Hvor længe den ville virke vidste de ikke da det var første gang denne var blevet lavet.
Rasmus fik lavet sin hjerteklap med en kile af kalvehinde og nu er det bare minimalt hvad der er af utæthed.

Derefter skulle han vågne på intensiv for så at komme ind på værelset igen.
Vi havde fået et værelse på hotellet overfor og skulle begge overnatte der. Det blev ikke til meget søvn. Glade for at det var gået godt men aligevel bange for at noget kunne gå galt. de ville ringe hvis noget opstod.
Vi vågnede tideligt og fik morgenmad for straks at komme op til rasmus.
Hvad jeg havde forventet ved jeg ikke men at se min lille dreng ligge der med slanger, apperater og ikke være ved bevidstheden kom bag på mig.
Rasmus var på et tidspunkt ved at vågne og ville selv tage respiratoren ud, dette var dog ikke lige den vagthavende sygeplejeskes ide og hun kaldte på hjælp fra en kollega for at få ham til at slappe af mens han lige fik lidt mere at sove på.
Jeg stod bare og var totalt forsvarsløs og magtesløs. valgte at gå ud for at sunde mig og så komme ind igen.

Rasmus vågnede og efter 4 timer kom han ind på stuen. Herfra ville han ned til fællesrummet for at spille computer og vi var bare så glade for at se vores dejlige dreng igen være sig selv.
Han har endnu ikke nogen men en dag skal han have en ny operation. Det kan være imorgen eller om 3 år. Vi må bare vente.